Se lige!

“Unge, Nærvær og Netværk”

NYT:  Hold i Århus og Odense

Århus er for piger i 6.-8. klasse.  – opstart uge 4, 2020

Århus for drenge i 6-8 klasse – opstart uge 9, 2020

Odense er for piger i 7.-9. klasse – opstart uge 9, 2020

Denne gruppe er for teenagere, som alle plages af skolevægring.

Teenagere som:

  • Har meget fravær i skolen
  • Som er meget følelsesmæssig påvirket af ikke at være i skole.
  • En teenager som siger ” Jeg kan ikke”, men ønsker at det var anderledes.

Hvordan foregår det:

Vi mødes 5 gange a 2 timer. Små grupper på max. 5 unge.

Her er rum til at være dig i en gruppe, sammen med andre unge. Her kan du opleve styrken i, at være i en gruppe, mens du arbejder med din egen udvikling.

Vi skaber en ramme, hvor der er plads til at arbejde med den personlige udvikling, men også plads til grin, og det gode fællesskab.

Vi har hele tiden fokus på at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor I:

  • Får redskaber med, som DU kan bruge til at håndtere lige præcis dine udfordringer
  • Deler erfaringer, give gode råd og støtte hinanden
  • Her kan I være sårbare og seje sammen
  • Skaber nye givende relationer og møder andre, som kender/forstår dine problematikker
  • Bliver hjulpet til at flytte grænser, på en kærlig og respektfuld måde
  • Finder mod og styrke til at arbejde med din udfordring.
  • Med i lukket Facebook gruppe, hvor UngeSporet og alle medlemmer kan støtte, guide og stille spørgsmål.

Vi arbejder med coaching, coachingværktøjer, mentaltræning og øvelser i personlig og social udvikling.

Vi forventer:

Respekt omkring, at gruppen er et fortroligt rum for alle.

Vi forventer at du, så vidt det er muligt, deltager hver gang, da din tilstedeværelse er vigtig for gruppen.

Det praktiske: 

Århus: Tirsdage

Odense: Torsdage

Pris: 2500 kr – 5 pladser på holdet.

Betaling sker inden forløbet, medmindre andet er aftalt(ratebetaling). 

Tilmelding og info på info@ungesporet.dk

Ved mindre end 3 tilmeldinger til holdet, forbeholder vi os retten til at aflyse holdet.                                                                                                            Opdateret d. 15.01.20

 Februar/Marts 2020

Forløb eksamensangst

-Gruppeforløb for unge, der plages af eksamensangst.

Grupper på max 8 unge.

  5 sessioner af 1 ½ time over 5 uger.

Forløbet vil starte med en individuel forsamtale med hver enkelt elev, for at afdække om der er tale om eksamensangst. Alle angsttyper kendetegnes ved kropslige symptomer.

Symptomer, som skal være tilstede for at der er tale om eksamensangst:

  • Hjertebanken
  • Sveden
  • Rysten
  • Mundtørhed

Andre hyppige symptomer er følelsen af synkebesvær, vejrtrækningsbesvær og uro i maven. Angst er urealistisk, uden en ” genstand” at frygte, hæmmende og nervøsiteten tager magten. Vi vil i forløbet arbejde med den grundlæggende viden om hvad angst er, hvorfor den opstår, og at den falder igen. De unge vil få helt konkrete redskaber/teknikker til at arbejde med egne tankemønstre eks.:

  • Realistisk tænkning
  • Indre dialog
  • Eksponering
  • Åndedrætsøvelser
  • NAT- Negative Automatiske Tanker

Vi vil endvidere arbejde med eksponering ved visualiseringsøvelser, tale om lærer og censors rolle og øve eksamenssituationen trin for trin.

I første session vil vi rammesætte forløbet og arbejde med at etablere tryghed i gruppen.

Opstart uge 9 2020 – holdet er fyldt. 

Opstart uge 13 i Horsens. 

Tilmelding skal ske til info@ungesporet.dk. 

Pris pr. person for et forløb: 900 kr.

December 2019

Vil lige dele denne positive feedback vi har fået af en mor, til en unge dreng i forløb hos UngeSporet I/S

”Vores 17-årige søn er i forløb hos UngeSporet, og efter bare 3 samtaler kunne vi begynde at mærke en positiv ændring i hans adfærd, der er blevet prikket til ham, på andre måder end vi som forældre kan gøre og det har en positiv effekt på ham. Der bliver givet strategier, guidet, udfordret og hjulpet i forhold til problematikker både personligt og familiært og jeg er overbevist om at han er på rette vej, i forhold til at håndterer svære situationer med et positivt sind.” Mor til dreng i forløb

D. 20 November 2019. 

Skolevægring og mistrivsel  er et stigende problem! Hvad er årsagerne til det?  

– Det blev debatteret på sidste uges konference om positive fællesskaber for børn og unge.

Noget tyder på, at der er flere årsager i spil:

  • Individualiseringen
  • Præstationskulturen
  • konstant fokus på kompetencer
  • Eksponeringen af idealer
  • Ikke plads til eftertænksomhed
  • ressourcer og forventninger stemmer ikke overens
  • Den uoverskuelige pligt til at realisere sit potentaile

Så måske har vi skabt en kultur, hvor strukturen for børn og unge er for udfordrende og årsagen ligger ikke hos den enkelte familie, men som noget samfundsskabt?

Det giver stof til eftertanke! Netop derfor synes vi, at det er så vigtigt at tale med de unge og støtte dem i at finde deres spor… For os understøtter det blot vores motivation for at hjælpe de kære unge mennekser med at navigere og finde deres spor….

Se lige!

Yahhh:-) Vi skal på denne spændende konference, og vi glæder os til at blive klogere! Vi glæder os til at høre i unge fortælle jeres historier, så vi kan blive skarpere på, hvordan vi arbejder os hen mod et bedre fællesskab.

Fællesskabet er så vigtigt- vi skal kunne være os selv ind i fællesskabet! Gør nu plads til forskellighederne, der er jo i virkeligheden ingen af os der er ens- hvorfor pokker skal vi så forestille det!
 Hvorfor er så mange ensomme? Vi skal altså til at interessere os mere for hinanden og se hinanden- helt ærligt, hvor svært kan det være!

Glæder os til at blive klogere på i unges tanker omkring fællesskab og ensomhed 🙂