fbpx

Om os

UngeSporet - Coaching til unge med Problemer

Coaching og mentaltræning til unge

Enten finder vi dit spor,
eller også laver vi et…

Pænt goddag, Vi hedder Lene Overgaard Sørensen og Marie-Louise Buhl Christiansen. Vi arbejder som ungekonsulenter, coaches og facilitatorer for unge og forældre. Vores mange års erfaring samt vores empatiske og rummelige tilgang gør, at vi møder dig, din historie og dine udfordringer med åbenhed, forståelse og respekt.

Vores rygsække er fulde af gode samtaler og undervisningserfaring i personlig og social udvikling. Dette gør, at vi ved, at relationen er altafgørende, og vi arbejder altid ud fra tryghed og tillid som kerneværdier. 

Vi møder alle med nysgerrighed og bliver aldrig vurderende – vi ved, at alle er forskellige, og vi tager derfor altid udgangspunkt i DIG.

Ungesporet - Coaching og mentaltræning til unge

Vi har trådt forskellige spor.
Vi ser på den enkelte fra forskellige vinkler.
Hos UngeSporet bruger vi hinandens forskelligheder.

Dette gør os til et STÆRKT TEAM

Lene Overgaard Sørensen - UngeSporet

Mit navn er Lene Overgaard Sørensen, født 1980 og medejer af UngeSporet. Jeg er mor til 2 piger på 4 og 6 år og bor med min mand i Horsens.

Jeg har egentlig altid vidst, at jeg havde interesse i at guide mennesker hen imod deres mål og være med i processen dertil. Vejen til at stifte UngeSporet har dog ikke været ud af et lige spor. Jeg har været omkring et sabbatår, boet i Spanien 1 år, startet på ergoterapeutuddannelsen, uddannet mig til politibetjent og undervist unge i social og personlig udvikling. 

Det var igennem mit arbejde som politibetjent, at jeg virkelig fik øjnene op for, at jeg har en styrke i at arbejde med mennesker. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg havde en evne til at møde dem der, hvor de er, og at jeg oprigtigt interesserede mig for deres historie og gik ind i den. Alle disse spor, jeg har sat gennem mit liv, har lagt grundstenene til UngeSporet, som jeg nu er medejer af.

Det er vigtigt for mig, at jeg er glad i mit arbejdsliv. Jeg egner mig ikke til at sidde på det samme kontor hver dag- jeg vil ud og møde mennesker i alle mulige kontekster. Det er vildt motiverende for mig! Det arbejdsliv har jeg skabt for mig selv – fedt, at jeg endte med at træde mine spor hertil:-)

Kvalifikationer:

Certificeret Mentaltræner 2020

Ungliv – eksamensangst 2019

Instruktør i MILIFE- Personlig og Social udvikling for unge 2017-2019

Medarbejder i klub for unge utilpassede 2018-2019

Ernæringskonsulent m. speciale i børn og overvægt 2014

Politibetjent 2008

Marie-Louise Buhl Christiansen - UngeSporet

Mit navn er Marie-Louise Buhl Christiansen, født I 1983, medejer af UngeSporet. Jeg er mor til 2 børn på 8 år og 10 år, som jeg har sammen med min mand. Vi bor i Odder.

Min røde tråd i mit arbejdsliv har altid været unge og deres forandringsprocesser. Jeg har altid vidst, at jeg ville skabe et arbejdsliv, hvor mennesker var i centrum, og heldigvis blev det unge. Derfor er mit spor endt her, i vores hjertebarn, UngeSporet.

Her kan jeg skabe det perfekte match mellem familie og drømmejob – helt afstemt efter mit personlige værdisæt.

Mine styrker i arbejdet med unge er helt klart, at jeg ALTID tager udgangspunkt i dit ståsted i livet. Jeg møder dig med nysgerrighed og anerkendelse og hjælper dig til at finde lige præcis dit spor.

Kvalifikationer: 

Certificeret Mentaltræner 2020

Certificeret Coach v. Axept 2020

Roadmap-instruktør, Karriereveje for unge 2018

MILIFE-instruktør – Personlig og social udvikling for unge 2016

Uddannelses-, erhvervs og karrierevejledning. 2016

Mentoruddannelse 2014

Psykisk Førstehjælp 2014

Kognitiv vejledning 2013

Didaktisk innovation 2013

PB. i Ernæring og Sundhed med speciale i Human Ernæring. 2009