fbpx

Mentaltræning

Life is a balance of holding on and letting go - UngeSporet

We don’t use our body to get into a pose. We use a pose to get into our body.

Mentaltræning er en anerkendt forskningsbaseret træningsform. Formålet med mentaltræning er at forbedre din mentale styrke.

Mentaltræning kræver kun én ting af dig: Du skal bruge 15 minutter om dagen, hvor du lytter til en lydfil, hvor du bliver guidet ned i dyb fysisk og mental afslapning. Ved at træne de to første faser vil du kunne opleve, at du får mere ro, en højere pyt-grænse i forhold til ting, der irriterer, og at følelsen af stress aftager.
Herefter kan du gå videre til en række andre faser, hvor du træner mere specifikt, hen mod eksempelvis højere selvværd, øget koncentration, bedre søvn osv. Du kan ikke gøre noget forkert − så længe du bare får det gjort, vil du opnå resultater.

I mentaltræning arbejder man ud fra fem nøgler:

1: Øget bevidsthed – Du kan først ændre din adfærd, når du er bevidst om den.

2: Vend dit fokus – Det du har fokus på fylder.

3: Sig, hvad du vil opnå – Flyt dit fokus og din opmærksomhed fra det du ikke vil, til det du vil.

4: Sig gode ting til dig selv – Lad din indre dialog være positiv.

5: Giv dig selv en pause – Travle hjerner har så godt af at lave ingenting. Tag en pause, og overlad arbejdet til din underbevidsthed.

Det er de ting, der kan skabe forandring, hvis du meget bevidst har fokus på det.

Mentaltræning er en form for positiv hjernevask, hvor vi har mulighed for at erstatte gamle tanker og overbevisninger om os selv med nye, som virker positive og støttende, frem for negative og hæmmende. Når kroppen er helt afspændt, og hjernens bevidste og kritiske stemme er koblet fra, står sindet åbent.

Her er vi allermest modtagelige for nye suggestioner, dvs. andre forslag til, hvordan vi f.eks. kan tænke om os selv. Dette vil efterfølgende påvirke vores adfærd, når vi er vågne og bevidste. Resultatet er, at vi både tænker og handler anderledes. 

Feedback fra unge i mentaltræningsforløb: 

 – “Det er en god måde at lære at slappe af på”

 – “træningen har hjulpet mig de dage, hvor jeg har haft meget i mit hoved. Efter  få gange kan jeg allerede mærke at det hjælper mig i min hverdag. Overskuddet er lidt større end normalt, og de dage der ingen overskud har været, har træningen hjulpet mig til at slappe af, og ikke tænke så meget over tingene.”

– Man får mere ro i hovedet og kroppen”.

– “Jeg har lært noget om hvordan tankerne og hjernen fungere”

Sted:
Udbydes som individuelle forløb eller som gruppe. Gruppeforløb slås op på siden, Se lige

Pris: 
Pris for individuelle forløb:

800 kr pr. session

Book tid:

Book tid ved Lene